“Tingenes Internet” spitball session

“I have the Internet of Things at my house”.

Sådan åbner Will Smith fra Tested sin anmeldelse af “SmartThings”, et automations-system til hjemmet – jeg har lagt videoen lige dér, så det er nemt for dig, for jeg synes, det er en ret god introduktion til IoT (som det hedder på nørd’sk, for “Internet of Things”) i forhold til almindelige mennesker, husholdningen og de behov, der er i spil dér.

Jeg skrev lidt om IoT for lidt tid siden, og talte om det grundlæggende spørgsmål om sikkerhed, og lidt om selve konceptet – denne gang skal vi imidlertid have os en “spitball session” omkring disse tre spørgsmål:

– Idet vi går ud fra, at IoT er her for at blive, hvad kan vi så gøre med det?

– Hvilke produkter og ydelser bliver mulige/efterspurgte?

– er der problemer eller faldgruber, vi skal være opmærksomme på?

For brugerne – som er, hvad vi kalder almindelige mennesker her (jeg er ikke så vild med “forbruger”) – bliver hjemme-automation det første område, hvor vi kommer til at møde Tingenes Internet, af den helt simple årsag, at vi har de fleste af vores Ting derhjemme. Hvad vi også har derhjemme er det meste af vores liv, så det er klart, at vi må se på, hvordan “Ting” og “Liv” spiller sammen. Dette er vores grundlæggende betragtning: “Livs-værdien” af produktet, fra brugerens synspunkt.

Hvis vi ser på erfaringerne hjemme fra Will Smith, ser vi, at selv oprindeligt-modstræbende fru Smith oplever helt klare fordele af systemet, i ret enkle ting – bare det, at man ikke skal tænke over at tænde og slukke lys, eller, som Will nævner, at man kan gå ind i soveværelset med et ny-badet, vådt barn i armene, og så tænder lyset bare og man skal ikke gøre noget. At kunne installere en oversvømmelses-detektor nemt og billigt er også noget, mange mennesker ville kunne bruge til noget (som masser af danskere uden tvivl vil være enige i for tiden), og vi skal heller ikke undervurdere det med, at man kan købe sig til et vist mål af sindsro med sådan et system.

Det er altsammen ting, der allerede kan lade sig gøre, og det bringer os frem til det første forretningsmæssige issue omkring IoT: Åbne eller lukkede (proprietære) standarder?

superhouse

målet er selvfølgelig det perfekte hus…

Som jeg ser det, bliver fleksibiliteten salgsargument nr. 1 for disse ting – det vender jeg lige tilbage til om lidt, men ud fra det synspunkt giver det klart mening af fokusere på åbne standarder; det passer endda sammen rent konceptuelt, i den forstand, at det præcis er, hvad internettet selv er, én stor åben standard. Forestil dig et separat internet for hver IT-producent, det ville være hul i hovedet – det er det princip, vi står i, for internettets udvidelse ind i den fysiske verden.

Så altså, åben teknologi (ikke nødvendigvis open source, men kompatibilitet med de åbne standarder) – men hvilken teknologi? Hvad bliver behovene? Well, tingenes internet kommer til at vise sin glans, dér hvor den lader os gøre næsten alt, vi kan finde på, med vores automatiserede hjem, fra simpel instrumentering til fuldt udbygget interaktion, alarmsystemer, og meget mere – det er den førnævnte fleksibilitet.

Det åbner selvfølgelig for en masse hardware, sensorer, kontakter og relæer, motorer, lys, højttalere m.m., men det introducerer også problemet med kompleksitet. Men set fra et design-synspunkt er problemer jo blot udfordringer, der skal mødes – så når vi tager de nævnte fordele for gode varer, så får folk brug for værktøjer til at skære igennem kompleksiteten.

I virkeligheden er der tale om programmering for ikke-programmører, og der er ikke rigtig nogen vej udenom – som Will og Norm taler om i videoen, så består sådan et system af en masse tilstande, og en masse “hvis dit, så dat”-udtryk (eller ITTT’er, for “if this, then that”), og det er præcis, hvad et program også er. Man kan blive helt træt i hovedet bare af at tænke på det, og det er vigtigt at huske, at de fleste mennesker ikke vil involvere sig i IoT ud af interesse for IoT, men for at opnå al den belejlighed, vi talte om for et par afsnit siden – hvis det ikke i sig selv er belejligt at opnå dem, så får vi aldrig Gina Smith med om bord.

Vil du gerne lave noget med IoT? Så skab nogle værktøjer, almindelige brugere kan bruge til at overkomme denne forhindring – måske via gamification, nogle små logik-puslespil, der kan hjælpe med at løse disse opgaver, måske endda print-ud-bare, så man kan rende rundt i sit hus og “spille” direkte på det som en spilleplade. Eller måske noget helt andet, der kan hjælpe – bare husk “Storm P.-teoremet”: En løsning bør aldrig være mere kompliceret end det, den er løsning på.

Eller prøv at finde på noget interessant at gøre, rent programmatisk, med alle disse data. Statistikker over energiforbrug er bare toppen af isbjerget – der er et kæmpe potentiale for kreativ brug af data her, fra – igen – gamificering af hele huset, til kunstværker, baseret på disse data-biprodukter af hverdagslivet, eller noget helt andet…

Til sidst skal vi se lidt på faldgruberne. Jeg tager min kaptajn-Åbenlys-hat på og gentager pointen fra lige før, om at være opmærksom på, hvor høj barren for at komme i gang er, sammenlignet med fordelene. Man kan selvfølgelig altid falde tilbage på argumentet om, at “… mobiltelefoner var også store, klodsede og nær-ubrugelige engang, og se hvor stor en succes de blev alligevel”, men hvorfor ikke bryde paradigmet selv, i stedet for at vente på, det bliver brudt ned over tid? Gør døren vid og bred, og giv brugerne en god grund til at komme indenfor.

family-playing-2000

Den anden primær-faldgrube er, og jeg er ked af at være så negativ, sikkerheden. Og det gælder både konkret og symbolsk – for de to herrer har ret; disse data repræsenterer en anseelig klump privatliv, der bliver uploadet til nettet, og slemme mennesker kan også skrive snedige programmer, der kan gøre ting med de data, hvis de får fingre i dem.
På det konkrete plan betyder det, at sikkerheden skal være høj (men stadig uden det kompromitterer brugerens belejlighed, det er en vigtig balance), og symbolsk handler det om at give brugerne gode, legitime grunde til at føle sig beroliget – systemer som disse skal designes med begge disse forhold klart in mente.

Puha, det var et langt indlæg, og så har vi stadig kun lige kradset i overfladen. Laver du IoT, og vil du gerne høre mere? – så tag fat i mig, jeg er her for at hjælpe.