“Spitballing”?

Sommetider har en virksomhed bare brug for en kvalificeret “second opinion”. Til dét tilbyder jeg ydelsen “Spitballing” – her følger en lille artikel, hvor jeg forklarer lidt mere om, hvad det er, hvordan det bruges, og hvad fordelene er.

Det er fuldstændig som du uden tvivl kender det fra dit eget (personlige eller professionelle) liv: Sommetider, når man har en ide, eller skal til at sætte noget i gang, så har man lige lyst til at tale med nogen om det – nogen, der ikke er direkte involveret, og som måske kan få øje på noget, man ikke selv kan se.

Dét er, hvad Spitballing er: – en ærlig og umiddelbar professionel vurdering, og det er dét.

“Spitballing”?

Men hvorfor er det egentlig sådan, at det virker intuitivt som en god idé at spørge om en outsiders mening – og at det faktisk også er det, som de fleste af os ved fra vores eget personlige eller professionelle liv? Interessant nok – synes jeg i hvert fald – er dette i nogen grad i familie med “den 10. mand”-princippet. Hvis du har set filmen “World War Z” med Brad Pitt, der kom ud for nylig, har du stiftet bekendtskab med det; det er det princip, der i filmen får Israel til at bygge deres anti-zombie-mur – men der er faktisk tale om et innovationsprincip fra den virkelige verden, som går mindst så langt tilbage i tid som til Mark Twain, som engang sagde noget i retning af:

 

 

“Når man finder dig selv på majoritetens side, bør man standse op og reflektere ”

– Mark Twain

“Den 10. mand”-princippet handler om at have en udvalgt person, der altid indtager denne position som ham, der bryder med majoriteten og reflekterer i en anden retning. Der er mange, der fortolker dette citat derhen, at majoriteten altid tager fejl, men det er ikke det, han siger – hvad han siger er mere i familie med pointen fra den danske medie-specialist Peter Svarre’s artikel “The Power of Dislike”. Eller denne artikel fra TechCrunch, hvor positionen kaldes for “VP of Devil’s Advocacy”.

Det, de allesammen siger, er: Tænk kritisk – husk på, at det første skridt til at fikse noget er at opdage, at der er noget galt.

Den sidste artikel dér, skrevet af MG Siegler fra Google Ventures, giver også en række eksempler på ting, der kunne være gået meget mindre galt, end de gjorde, hvis man havde sørget for at indhente sådan en “second opinion” fra en pålidelig djævelens advokat, før man satte dem i søen – og han giver os også navnet på det problem, en Spitball-session er til for at løse: Groupthink.

brainstorm

Siden den højt besungne “Brainstorming”-metode kastede sig selv ind på scenen engang i 80’erne (egentlig blev det skabt først i 60’erne, men det var først to årtier senere, det rigtig nåede kritisk masse), har ideen om “ingen kritik” nærmest overvældet alting. Det er værd at bemærke, at idéen om at sætte kritikken på pause under “ideation”-processen (som visse kalder det i dag) faktisk er rigtig god – men som med alle gode ting er det sådan, at hvis man gør det uden moderation, så bliver idéen hurtigt mindre god; “ingen kritik”-princippet er på mange måder blevet en allestedsnærværende og ubrydelig regel. Vi skal alle være positive hele tiden, og dem, der er kritiske, kaldes for negative og destruktive.

Og det har været perfekte vækstbetingelser for Groupthink. I sådan et miljø bliver “konsensus” til en tilstand, hvor alle bare ukritisk klapper i hænderne, er positive, ser fremadrettet og [indsæt en flom af up-beat buzzwords her], snarere end at være udtryk for, at alle er med på projektet, og er tilfredse med hvordan tingene ser ud set fra deres synspunkt… og som Siegler peger på, så kan sådan en dynamik være ekstremt risikabel – og koste virksomheden enorme summer.

Med Spitball-sessionen tilbyder jeg en mulighed for at få en outsider indenfor i teltet for at kaste et kritisk blik på, hvad du laver – jeg er i besiddelse af en omfattende viden, erfaring og evner, der gør min mening værd at lytte til, men det mest elegante ved denne service er, at du ikke engang behøver stole blindt på mig, når jeg siger sådan. Det eneste, du behøver, er et ønske om at få den omtalte “second opinion”, og en tro på, er at nogen der har skrevet de ting, man finder her på siden, og har mine erfaringer m.m., kan give én. 

Jeg har forståelse for, at dit produkt skal være ønskværdigt, kunne lade sig gøre, og være økonomisk levedygtigt – og jeg fortæller dig, i fuldstændig klart sprog, om jeg mener, det lever op til det eller ej, og hvorfor. Du kan påkalde dig min vurdering i alle faser: I konceptfasen, under produktudvikling, i testfasen, eller til evaluering af noget, der allerede er på markedet – og ja, jeg kigger også gerne på din kommunikation; det er afgjort også inden for mit regi. Og jeg kommer ikke og fortæller dig, hvad du skal gøre – jeg giver dig blot min ærlige vurdering af det, du rent faktisk gør.

Det står dig selvfølgelig altid frit for at ignorere mine råd – jeg forstår godt, at det kan være irriterende, provokerende, eller ligefrem smertefuldt at have en outsider til at sidde og pege fingre ad sig, og at det kan være forbundet med omkostninger, hvis mit input skal påvirke projektet, men tænk på, hvor meget dyrere det kan blive at lancere eller køre videre med noget, der bare ikke er det rigtige.