Apple, dengang og nu
Jaja, jeg ved det godt – alle har et eller andet smart at sige efter Apple’s store præsentations-show forleden, lige som de altid har, når sådan et event finder sted. Jeg er bare med på vognen, ikke?
Øøh, OK, jo. Det er jeg vel.
Men jeg synes alligevel, jeg har noget at tilføje, og det har ikke så meget at gøre med iWatch (som om vi nogensinde vil kalde det andet) – selvom jeg noterer mig, at intet, jeg så, fik mig til at tro, at Apple har klaret sig bedre end hvad jeg i øvrigt mener om den produktkategori. De har måske endda gjort det værre ved at henlede alles opmærksomhed på, at der skal to hænder til at betjene et smart-ur, med deres “crown”-ting.
Nej, det, jeg tænker på her bagefter er – hvem er det, Apple taler til?
Jeg var faktisk nødt til lige at gå tilbage og se et par gode-gamle-dage-Steve-Jobs-keynotes, bare for lige at sikre mig, at jeg ikke så på hr. Rullekrave gennem rosenrøde linser, og det gjorde bare kontrasten endnu stærkere: Apple er fundamentalt anderledes efter hans død.
Jeg ved godt, hvad du tænker, og jeg forsikrer dig, jeg fnyste også ad ideen om, at Apple på en eller anden måde skulle være 100% afhængig af Jobs (og jeg grinede af al satiren), fordi selvfølgelig må der være en masse andre folk i firmaet, som ikke alle kan være idioter – hvordan skulle ét geni kunne producere disse fantastiske produkter i et hus fuldt af fjolser, og alt sådan noget, ikkesandt?
– og det er de heller ikke. De er ikke idioter hos Apple, langt fra – nogle af verdens bedste folk arbejder der. Men nogle af verdens bedste folk arbejder også for Microsoft, og for Samsung, selv Xiaomi og [brands, hverken du eller jeg har hørt om] har verdensklasse-folk ansat. Apple plejede at slå dem alle af banen alligevel, og uanset hvor skørt det lyder, så var det takket være Jobs.
Det var fordi Jobs, helt grundlæggende, var en “user advocate”. Nej, Apple brugte ikke fokusgrupper, og alt det dér alle altid siger, men S.J. selv var kendt (og berygtet) for at være totalt psyko omkring brugeroplevelsen – set fra en brugers synspunkt, ikke en designers. Han gemte sig bogstaveligt talt i buskene uden for Apple-butikker, for at observere sine kunder og sikre sig, at han vidste så meget om, hvordan de reagerede på hans ting, som han kunne.
Prøv engang at se Tim Cook og Co. fra forleden, og deres afsløring af, hvad der er ment som et nyt, banebrydende produkt til Apple-kataloget – og prøv så at se Jobs’ præsentation af den allerførste iPhone.
Kan du se forskellen? Hvor Cook mere eller mindre henvender sig til sin direktion, sine aktionærer, samt måske et par tech-journalister (og når han prøver lidt med brugerne, er det “… how it makes you feel…” og “… great user experience…”, ting som brugeren skal opleve, ikke have fortalt), så er Jobs halvt “bruger som er helt oppe at køre over ny, fed dims” og halvt stolt og spændt faderfigur for dimsen.
Han skifter mellem at demonstrere features som om det først lige nu går op for ham, hvor utrolig fede de er, og at stå selvsikkert bag det produkt, han har drevet frem og bragt til verden.
Nåeja, og han er kun få minutter inde, før det rigtige, fysiske produkt kommer frem, og driver hele resten præsentationen selv.
Cook og hans folk lirer specifikationer af til tech-magasinerne, og forretningsstatistikker for at formilde CFO’en og aktionærerne. På intet tidspunkt tales der til brugeren i øjenhøjde – end ikke under game-demo’en, som… hvad pokker var det nu for noget? – og på intet tidspunkt kommer det rigtige produkt frem og driver showet – i særdeleshed ikke iWatch, som ikke engang er i forretningerne før om et halvt år, og som, så vidt vi ved, måske kun eksiserer som computer-genereret koncept.
“Lad være med at fortælle det – vis det!”, som man siger.
I mine øjne er der ikke længere nogen forskel på, hvad vi så forleden dag, og hvad vi ser hos et hvilket som helst andet tech-firma, fra Microsoft til Samsung, og det gør mig lidt trist, for jeg har altid ment, at det, de andre manglede, var lidt “Hej, vi er jeres fucking kunder – I ved, dem, hvis penge betaler for alt det her, kan I huske os?”, og jeg har altid håbet, at de ville tage ved lære af dét ene firma, der fattede brugerne, og som voksede sig større end nogen anden, specifikt fordi de fattede brugerne.
Det viser sig, at det virkelig bare var én fyr, og de var bare heldige, at han tilfældigvis var CEO’en.
