Design & Dig
For et par uger siden skrev jeg et indlæg om forholdet mellem Brugeroplevelse og Design Thinking, hvor jeg så på forholdet mellem de to begreber – og så var det, jeg kom til at tale med en ven i branchen for nylig, og han undrede sig over et andet forhold, nemlig mellem Design Thinking og… Design.
Det, han egentlig bare gerne ville vide, var “hvorfor skal vi have et nyt begreb, der alligevel stadig bare betyder Design?”.
Så denne artikel burde selvfølgelig hedde “Design & Design Thinking” – men efterhånden som samtalen skred frem, nu også med endnu en deltager, en anden ven, der underviser i design, gik det op for mig, at sagen i virkeligheden mere drejede sig om det ældre-end-methusalem spørgsmål, vi stadig ikke er blevet enige om et svar på: Hvad er Design?
Okay,så titlen skal altså være “Hvad er Design”, ikke? Skal jeg ændre det med det samme?
Det tænkte jeg faktisk på at kalde den, men mens jeg gravede mig ned i dette spørgsmål – næh, dette mysterium – begyndte jeg at tænke på, om grunden til, at vi ikke har et alt-inkluderende svar på det, er, at det kommer an på, hvordan man forholder sig til det, professionelt, personligt, fagligt og/eller kontekstuelt.
I den forstand minder det om sådan nogle spørgsmål som “hvad er succes” eller “fremskridt” – det er ikke sådan lige til at svare på, hvis man ikke har nogen kontekst eller sammenhæng.
Så hvis man ønsker at finde ud af, hvad design er, så må man overveje, hvad det er, man spørger om – det er lidt som at spørge om vej; det hjælper jo ikke særlig meget at få at vide, at “… du skal til højre, og så til venstre, og så anden gang til højre efter krydset”, hvis den, der siger det, ikke aner, hvor du starter fra.
Tilbage til vores samtale, og forholdet mellem Design og Design Thinking, og lad mig prøve at forklare – som jeg også gjorde til mine to venner – hvad det er, jeg håber at opnå (og bestemt også, hvad jeg håber er det kollektive mål) med at insistere på denne distinktion.
Faktisk mener jeg, det nærmest er vanvid at forsøge at få ‘design’ til at betyde alle de ting, vi bruger det til at beskrive. Dette ene ord formodes at dække over, hvad folk foretager sig, når de laver så forskellige ting som smykker eller websites, fly, sundhedssystemer, bygninger, sko, computerprogrammer, services – fra faconen på en termokande til et CRM-systems karakteristika… lad os være helt ærlige, ethvert begreb, der kan siges at være fælles for så ufatteligt forskelligartede områder som disse (og uden tvivl andre, endnu mere forskellige), vil enten være vildledende eller så utrolig generelt, at det er meningsløst.
Her er en lille, sjov øvelse, man kan lave omkring det med, hvor mange forskellige ting ordet “Design” kan siges at betyde, hvis man læser et eller flere andre sprog: – Prøv at sammenligne Wikipedia-opslag for ordet “Design” på forskellige sprog.
Jeg forsøgte mig med engelsk og tysk, ved siden af den danske – det er ret interessant…
Brugt på den måde betyder ‘design’ intet ud over ‘er resultat af en kreations-proces’, og hvis det er, hvad man mener – tjah, altså, det er jo selvfølgelig faktuelt korrekt, men det kan også siges at beskrive absolut hvad som helst, fra en æbletærte til en rumstation, så det er måske ikke verdens mest præcise begreb.
Det omfatter jo alt, der er blevet til via menneskelig mellemkomst.
En anden betydning af design, der synes at være temmelig udbredt, er, at det primært handler om æstetik – under denne betragtning ses design som forskelligt fra konstruktion og, sommetider, funktion, og udsiger, at designerens mål er at få noget til at se rigtigt ud, hvad det så vil sige i det enkelte tilfælde. Nåeh ja, og set på denne måde er design så også noget, der stort set udelukkende har med håndgribelige ting at gøre; det giver ikke megen mening at tale om de æstetiske kvaliteter ved et system eller en ydelse (med mindre man fokuserer på de fysisker rammer, de leveres i).
Én måde at adressere problemet på er selvfølgelig at tilføje noget til ordet – ‘møbel-design’ indsnævrer jo betydningen væsentligt, sådan noget som ‘automotive design’ måske i mindre grad, fordi resultatet dér er en temmelig kompleks ting, men i hvert fald burde vi egentlig nok helt lade være med at bruge ordet uden nogen nærmere kvalifikation.
En anden måde er at forsøge at forstå, sådan i generel forstand, at når vi taler om noget, der er ‘resultat af en kreations-proces’, så ligger det ét eller andet sted på en skala, der har kunst i den ene ende, og det fuldstændig prosaisk funktionelle i den anden:
– i hvert fald hvis vi kan være enige om, at ‘ren’ kunst er en kreation, der ikke behøver at have nogen praktisk funktion overhovedet, og en fuldstændig prosaisk skabelse er en, der gør præcis hvad den er beregnet til, uden hensyn til noget andet, incl. æstetik
Det er klart, at ydre, praktiske forhold omkring projektets formål m.m. har større betydning, når man går mod venstre på skalaen, mens det er skaberens indre forhold og subjektive tanker og lyster, der har større betydning, når vi bevæger os mod højre – det er alt sammen ‘resultat af en kreations-proces’, og altså på en eller anden måde inden for rammerne af design, men der kan være meget stor karakter-forskel på projekter, alt efter hvor på skalaen, de ligger.
Det er værd at bemærke, at selvom man forstår dette (og i øvrigt er enig), så siger det stadig ikke noget særlig klart omkring aktiviteter, der ikke har med fysiske produkter at gøre – og så er vi ved det, jeg startede med deroppe: Hvorfor “Design Thinking”?
Fordi ‘design-tænkning’, så vidt jeg kan se, er en brugbar løsning på begge de problemer med ‘design’, vi hele tiden støder på: – det med at være alt for generelt angribes ved at tilføje noget til ordet, som jeg nævnte før (i den anden ende end ellers, ganske vist), og det med, at det mest har med fysiske produkter at gøre, well, det er jo derfor, tilføjelsen er ‘-tænkning’, ment i betydningen ‘den slags tænkning, der foregår under en kreations-proces’, også kendt som kreativitet.
Design Thinking betyder ‘at bruge kreations-processernes værktøjer på problemer, der ikke traditionelt bliver betragtet som design-udfordringer’ – eller, mere kortfattet, Kreativ Problemløsning.
Hvis man hellere vil kalde det noget andet, så er det selvfølgelig helt OK, det skal jeg hverken blande mig i eller forsøge at bestemme – jeg er faktisk generelt ikke meget for, at vi hænger os i buzzwords. Men det, denne måde at tænke design og kreativitet på betyder for dig (uanset hvad vi kalder den) er, at du kan få professionel hjælp til at finde ud af, hvilke fordele, præcis dit projekt kan have af disse metoder, helt uanset hvad dit projekt går ud på – og altså selvom du laver noget, der “normalt” aldrig ville have fået dig til at tænke på kreativitet eller design.
– og eftersom der er meget, der tyder på, at investeringer i design giver bedre resultater end ganske almindelige investeringer – ifølge denne artikel fra Harvard Business Review så meget som 228% bedre – så er det nok værd at tage i betragtning. Det er næsten helt sikkert, at der er noget her, du kan bruge til noget.
Og dét er, hvad “Design & Dig” går ud på.
