Hvilken teknologisk generation er dette?

Goddag – jeg vil gerne tale lidt om doktor-software idag.

Lad os starte med en anekdote: Af rejse-relaterede årsager skulle jeg for nylig stikkes lidt, som man jo skal sommetider. Det foregik hos min læge og blev udført af hendes assistent, som selvfølgelig er uddannet sygeplejerske, og eftersom jeg havde ringet i forvejen og kun skulle have to små stik, så burde dette være i den lette ende af sygepleje-interaktioner.

Og ganske rigtigt – den del af konsultationen der er kød på tog mindre end to minutter. Hele seancen varede imidlertid snarere 20, og det meste af den tid gik med, at sygeplejersken klikkede og klikkede med sin mus, imens hun mumlede hvad jeg formoder var nogle temmelig kreative bandeord gennem sammenbidte tænder. 

Vaccination

dette er doktor-hardware – og også, ifølge visse vurderinger, den mindst smertefulde del af behandlingen

Læger i dag har, i hvert fald her i Danmark, noget der hedder en e-journal; vi lever jo i den digitale tidsalder, så burde sygeplejen ikke drage nytte heraf? – og journaler var jo tidligere sådan nogle mapper fyldt med papir, er den slags ikke perfekt egnet til at blive overført til bits og bytes, så man kan søge i dem, dele dem inden for sygeplejen m.m.? 

Jep. Det er de.

Men blot at finde ud af, hvilken bogstavkode-kombination man skulle skrive for “stak fyr i armen med en kanyle fyldt med [stads]” tog adskillige forsøg samt to ture ud for at spørge en kollega om hjælp, at skrive det ind i journalen, så det kunne kaldes frem igen senere (hvabehar…?) var åbenbart heller ikke ligetil, og det var selvfølgelig ikke muligt at sætte journalen op til at arrangere eller minde om en eventuel opfølgende behandling – i hvert fald ikke for min læge/sygeplejerske. Jeg skal lade software-virksomheden forblive anonym, men de reklamerer med “brugervenlig” på deres hjemmeside – som professionel på dét område må jeg erklære mig uenig, og jeg er heller ikke sikker på, at min bandende og svovlende doktor ville bruge det ord.

OK, en anden anekdote: En ven på de sociale medier delte forleden sin forundring over, at hendes smartphone dén morgen havde givet hende en trafik-update om et sted, hun ikke havde fortalt den hun skulle til senere på dagen – den havde ganske simpelt regnet ud, at hun nok skulle derhen, baseret på hendes tidligere adfærd og brug etc. Holdakæft, det er… en lille smule creepy, faktisk (det syntes hun også), men også pokkers imponerende, og superbelejligt.

Så for at samle op: Et stykke liv-og-død-software er tilsyneladende en første-generations database-frontend, som absolut ikke gør dig nogen tjenester, mens en mobiltelefon til et par tusind mere eller mindre er HAL-9000 i håndtasken.

Jeg kan flere anekdoter, både fra den offentlige og den private sektor (“første-generations database-frontend” beskriver for eksempel det ekstremt dyre, og af uforståelige årsager meget udbredte, Microsoft NAV, for ikke at nævne SAP, begge med en UX, der synes at være en kreativ straf for ikke at være software-ingeniør) – men mit spørgsmål er dette: Hvorfor er vi stadig så dårlige til at skabe brugerværdi med visse typer professionel software, mens slutbrugere ude på gaden får den ene nye værdi-proposition efter den anden?

doctor

OK, gardinerne afslører det – dette er ikke et nyligt billede. Brugeroplevelsen er åbenbart stadig nogenlunde den samme

Særligt da med tanke på, at virksomhederne betaler folk løn for hver eneste time tilbragt med at fumle rundt, læse manualer og nedkalde forbandelser over software’en og alt dens væsen – for ikke at tale om den hær af konsulenter og timevis af kurser og kvalifikationer, der er nødvendige fordi brugen er super-anti-intuitiv. Det er selvfølgelig smart for leverandøren, men hvorfor accepterer den professionelle sektor det?

Prøv at forestille dig en e-journal, der levede op til den generation af tech, vi befinder os i: – patienten ankommer og siger “jeg skal til [land], skal jeg stikkes?”, og lægen/sygeplejersken taster CPR-nr. og “[land]”, og så regner systemet selv ud, at “nå, han skal nok til [land] (for hvorfor skulle en læge ellers skrive de oplysninger), lad mig lige tjekke den medicinske database for nødvendige vacciner, og sammenligne med hans journal for at se om han mangler nogen af dem”. 

Resultatet formidles til behandleren – “din patient skal have den-og-den vaccine” – sammen med en knap, hvor der står “behandling gennemført?”, som hun klikker når hun har stukket mig. Så siger systemet “hvis din patient får en Hep-A-booster inden for seks måneder er han vaccineret de næste 25 år – vil du aftale en konsultation?” – hun vender sig mod mig og får mit tilsagn, klikker “ja tak”, og så sætter systemet en aftale op i hendes kalender.

Det sætter også en email-reminder op til mig en måned i forvejen, måske incl. et lille nudge: “vidste du, at folk på din alder rejser så-og-så meget i gennemsnit – du vil spare X kroner ved at få din booster nu, sammenlignet med at få en ny vaccine for hver rejse du sikkert skal på”. Emailen indeholder selvfølgelig et kalender-event, jeg kan importere til min kalender, og et link, jeg kan klikke for at bekræfte at jeg stadig ønsker behandlingen.

Det hele sker med de hastigheder, vi er vant til fra en Google-søgning, og på intet tidspunkt kræver systemet, at læge/sygeplejerske skal bekymre sig om, hvordan forløbet skrives i journal, for vi lever i big-data-tidsalderen, hvor vi er i stand til at gemme alting. Når hun klikker “behandling gennemført” skrives alt, hvad der er foregået, ind i journalen, for altid tilgængeligt for søgning, indeksering etc. Systemet kunne i virkeligheden også optage hele konsultationen som lydfil og gemme dén, med patientens samtykke.

Dette er altsammen allerede så muligt, at små app-virksomheder, og en-mands-udviklere, kan tøjle kræfter som disse til allehånde formål – og dog ser vi værdiskabende brugeroplevelse halte kluntet afsted inden for professionel software (i alle andre sammenhænge betyder “professionel” ellers “det *rigtig* gode”), hvis de overhovedet eksisterer.

Var det ikke på tide, store organisationer & virksomheder, at I finder ud af, hvilken generation I hører til i – særligt da eftersom det ville skabe merværdi for alle, jer selv inklusive?