Mit internet-forbundne hjem
En af mine tidligere kunder, NorthQ, beskæftiger sig med internet-forbundne apparater til hjemmet – eller med andre ord, “The Internet of Things”, eller IoT.
Takket være denne forbindelse har jeg nu, efter tidligere at have skrevet mere generelt om emnet, mit eget forbundne hjem – her er mine oplevelser med det indtil videre.
Lad os få det oplagte spørgsmål af vejen først: Ja, jeg er godt klar over, at der nu ligger en betydelig mængde data omkring mine hjemmevaner m.m. ude på nettet. Det var det første, jeg spurgte ind til, ikke som tester, men som kunde. Heldigvis ved NorthQ hvad de laver (ja, det var en anbefaling – som om min beslutning om at arbejde for dem ikke allerede var det) – teknologien lever op til gængse standarder, og sikkerheden er, som den skal være. Det betyder ikke, at mine data er 100% sikre, for det er der intet system, der kan være – men det betyder, at jeg ikke har nogen særlig grund til at bekymre mig. Pyha.
Jeg er ikke Tony Stark endnu, men det går den rigtige vej – den største forskel er helt klart skægget…
For så vidt angår de angivelige fordele ved at have et forbundet hjem har NorthQ truffet en interessant beslutning – til forskel fra lignende systemer, f.eks. SmartThings (som er emnet for den Tested-video, der findes i den linkede artikel ovenfor), der har valgt at fokusere på programmérbarhed og skema-lægning som deres primære brugs-scenario, fokuserer NorthQ’s system i stedet på energibesparelse.
Måden, man forsøger at gøre det på, er via informationspræsentation og en følelse af kontrol. Den såkaldte “Home Manager” er systemets online-samlingspunkt, og præsenterer brugeren for forbrugs- og besparelsesoversigter, baseret på det budget, man indtaster. Man naturligvis programmere ting som radiator-termostater og “smart plugs” i stikkontakterne, og produktsortimentet omfatter også ting som kameraer og sensorer – men den “frontlinie”, man har valgt at satse på, er at folk kan spare energi, og dermed penge.
Er det så en god ide?
Det tror jeg – ikke mindst, hvis jeg nu skal være ærlig, fordi jeg har konstateret, at det i nogen grad virker på mig selv. Bare det, at jeg har adgang til grafer, der viser mit energiforbrug, har gjort mig en lille smule mere bevidst om det, og jeg er blevet en lille smule mere opmærksom på f.eks. at slukke lyset, når jeg forlader et rum, end jeg ellers har været. Og man når langt med bare en lille smule energibevidsthed.
Jeg tror også på idéen på et mere generelt plan, for det er en måde at adressere en af mine kæpheste omkring disse systemer: Programmering er svært. Det mente jeg allerede før (som man kan se i artiklen deroppe), og det mener jeg stadig, efter disse erfaringer – selv uden at skulle ud i “hvis dette, så hint”-programmer og ind- og udcheckning m.m. er det stadig besværligt at sidde og beslutte, hvornår varme og/eller lys skal tænde og slukke, sådan i almindelighed.
Hvis dén slags kontrol var det eneste, systemet tilbød, ville jeg have svært ved at finde noget at bruge det til – og det er sikkert ikke mindre sandt for folk med endnu mindre teknisk snilde end jeg har. Med deres valg af vinkling præsenterer NorthQ et system, som fremstår brugbart, så snart det er oppe at køre – det er ikke nødvendigt at tilføje forbundne apparater, og endnu mindre at programmere dem, for at føle, at éns internet-hjem har en vis værdi.
Dertil kommer, at regninger for den slags forbrug har det med at være en sort box. Ganske vist kan man efterhånden, hos flere udbydere, logge på og se sin egen profil, men så vidt jeg kan konstatere, er det, man kan se dér, mest sådan noget som tidligere regninger m.m. Det er bestemt ikke noget, der giver nogen følelse af kontrol, og hver regning er stadig mere eller mindre en overraskelse. At have en læser, man selv har sat på sin gas- og/eller elmåler, eller at kunne overvåge sit standby-forbrug via en smart plug, og endda få prisen regnet ud i real-tid, får det hele til at føles mere tilgængeligt. Og dét øger bevidstheden.
Det er selvfølgelig også noget, der kan vise sig at være en god forretning for NorthQ – når først man har IoT inden for døren, er det et meget mindre skridt at tilføje flere ting. Især hvis man allerede i nogen grad betragter systemet som noget positivt.
Det er min almene holdning, at teknologi skal hjælpe mennesker og skabe værdi. Jeg tror, det er mere hjælpsomt for os at få en vis bevidsthed om vores energi-“footprint” i verden, uden at skulle have dårlig samvittighed over det, end det er at kunne programmere eller fjernstyre lyset på badeværelsen – og vi ved, at verden har godt af, at vi har denne bevidsthed, hvilket gør den værdifuld.
Det skal også bemærkes, at beslutningen om at gøre systemet brugbart for ikke-teknisk-mindede mennesker også trænger igennem i den konkrete brugeroplevelse. For eksempel har man valgt at “bundle” nogle pakker af produkter under en kode, som man taster ind i den førnævnte “Home Manager”. Så ved systemet præcis hvad for nogle dimser, man har købt, og hjælper med at installere dem. Meget snildt.
Kunne brugeroplevelsen være bedre? Bestemt – men det er jo også derfor, de har hyret mig.
Den er under min seng – og jeg er ikke engang bange.
