Talkback: Visionær, administrator eller design thinker?
Ja, verden er så på den anden ende, efter vi i de seneste uger har set Microsoft afsløre ét af den slags smukke og innovative produkter, vi er vant til at se fra Apple, mens Cupertino-drengene udruller inkrementelle forbedringer (?) og også-mig-produkter, der er år forsinkede, som Microsoft gjorde i gamle dage.
Der er masser af diskussion på produkt-nivau, d.v.s. er dette eller hint nu bedre eller ej – men for en mere fuldstændig og, antageligvis, mere brugbar forståelse af hvad der foregår vil jeg gerne henlede opmærksomheden på denne artikel af Steve Blank, med titlen “Why Tim Cook is Steve Ballmer” (en artikel, der oprindeligt blev udgivet på Blank’s blog).
Blank beskriver, hvordan Microsoft under Ballmer missede sin besøgstid igen og igen – søgning, mobil, media, cloud – og fortæller, hvordan hans type af CEO, administratoren, ekseverings-manden, sælgeren, ofte kommer efter den innovative leder, og hvordan dette ofte booster nøgletallene på kort sigt, men koster på innovationen og de langsigtede forretningsmodeller. Derfor artiklens titel: Cook er Apple’s Ballmer, omend I en venligere udgave.
Problemet, som artiklen meget rigtigt udlægger det, er at disse CEO’er enten er visionære – Jobs, Gates, Musk, Disney – eller også er de eksekverende administratorer, Ballmer/Cook-typen, hvis ekspertise er at satse alt på den nuværende forretning (og være gode til det) på bekostning af al langsigtet tænkning. Intet imellem de to. På den måde mistes værdi, og virksomhedens fremtid bringes i fare, endnu mens de kortsigtede tal stadig ser glimrende ud.
Blank ender i et par barske “lessons learned”, men kommer ikke med nogen forslag til en løsning, så tillad mig: Design Thinking. Jeg mener det helt alvorligt – DT-tilgangen er specifikt skabt med henblik på at identificere denne slags værdi, og gøre den klar og forståelig, så vi på konsekvent måde kan skabe mere af den, som IDEO-CEO Tim Brown forklarer det i denne video. Bemærk særligt hans henvisninger til Design Thinking som et blik for de overordnede linier, og til at tænke stort.
Så hvordan ville det fungere i det tilfælde, vi her taler om? Ja, det kunne jo være noget i retning af følgende:
Der er ofte en tendens til, at når vi taler om ledere som Jobs, så er det underforstået, at sådan en type som ham bare, du ved, har ret. Det er talent. Indsigt. Eller, hvis man ikke bryder sig om ham, irrationel benovelse. Pointen er at det bare lissom sker, og vi er bare heldige at være med på det vilde ridt.
Men sådan forholder det sig ikke. For det første, som mange har påpeget, så har Apple jo ikke opfundet de fleste af de ting, de har haft succes med, og var heller ikke først med dem på markedet. For det andet ser man, hvis man er opmærksom på Jobs’ ræsonnementer og de synspunkter han udtrykte eller stod for, og i øvrigt ser sig omkring, at hans indsigt ikke bare strålede ned i ham fra oven. Der var – og er – masser af mennesker med samme viden og indsigt om de samme ting.
Det første skridt i retning af at tøjle dette potentiale er at undersøge værdiskabelsen objektivt og ulidenskabeligt. Lige som videnskabsfolk – fordi vores ønske om replicérbarhed ligner deres – kan vi søge efter bekræftelse, efter modsigelse, vi kan gå uden for mainstream’en for at undgå interesse-bias m.m., og arbejde os hen imod en produktiv forståelse af værdien. Dette er noget vi kan gøre, uanset om vi har en af disse visionære CEO’er eller ej – det er altid muligt for os at se nærmere efter hvad vi egentlig laver, og at lave research i, og uden for, vores egen sektor.
Med en klarere forståelse kan vi derefter vende os om og sammenligne: – kan vi være bedre til det vi laver? Er der tilstødende værdi-propositioner, vi skal interessere os for? Kan vi, nu vi har skaffet os af med passions- og ego-bias, få øje på huller eller svagheder? Er der retninger, ting bevæger sig i – eller som vi kunne tænke os at skubbe dem i? Vi kan også se på de roller, forskellige dele af virksomheden spiller i denne værdi-kæde, hvilket sætter os i stand til endnu en runde af undersøgelse: Kender folk disse roller? Kan rollerne gøres tydeligere? Kan vi gøre det bedre? Osv.
Det er afgørende, at dette ikke er en akademisk øvelse. Al opklaring finder sted i virksomhedens hverdag & virkelighed, og enhver teori eller ide, der kommer ud af det, afprøves op mod den samme virkelighed – infrastruktur, kultur, medarbejdere, kunder etc. Alt vi finder ud af har til formål at informere beslutninger, der kan implementeres – og så kan processen starte forfra igen.
En anden vigtig detalje er, at den rent praktiske udførelse af sådan en proces nødvendigvis skal skræddersys – dette arbejde skal indpasses i kontekst. Der findes ingen “one size fits all”-smutvej, og forsøger man at presse en standard-skabelon eller ikke-tilpasset tilgang ned over sin situation, så kan det give nogle komplet vildledende resultater.
Som Blank skriver, så er visionære CEO’er “produkt- og forretningsmodel-centrerede og ekstremt kunde-fokuserede” – disse kvaliteter behøver ikke være koncenteret i denne ene person i hele virksomheden, så den går tabt, hvis han rejser eller dør. Det er muligt at gøre dem til en del af en virksomheds kultur, som en specifik, strategisk bestræbelse – og det er hvad Design Thinking er til.
Forhåbentlig så du videoen i linket deroppe. Du kan finde ud af mere om Design Thinking her, og her. Lad dig ikke forvirre af begrebet – hvad det handler om er at være visionær, at være innovativ, som noget naturligt. Hvad det handler om er at beslutte “det er sådan vi gør tingene her”, i stedet for blot at håbe, at der tilfældigvis dukker én af de der visionære CEO’er op.
