Talkback: World Economic Forum – shopping i 2027

Jep – det er undertegnede vs. World Economic Forum og Walmart’s CEO. Emnet for dagens talkback er denne video – den er kort, så se den lige før du læser videre: 

Jeg er faktisk generelt enig – eller, jeg skulle måske sige halvt enig. Ja, væksten i online-handel vil fortsætte, og det vil sandsynligvis få os op over 50% i 2027. Jeg er også enig med videoens anden centrale pointe, at fremtidens kunder i stigende grad vil forvente belejlighed, mening, kvalitet og service. 

Her starter modsigelserne imidlertid. 

De to tendenser modsiger faktisk hinanden, som de er præsenteret i videoen. For eksempel: Hvis vi køber mere og mere online, og får det leveret via drone (flyvende eller kørende), hvordan vil vi så samtidig se antallet af små, specialiserede forretninger stige? Og selv med de fremskridt vi vil se de næste ti år, er det så ikke mest sandsynligt, at komplekse økosystemer af data, apps, touch-vægge/spejle/osv., leverings-infrastruktur etc. vil være sådan noget der hører store, organiserede forretningskæder til – den slags hvis butikker WEF siger vil forsvinde? 

Og hvordan vil der blive så mange færre jobs, hvis der åbner så mange flere små butikker, som jo har flere ansatte pr. kunde? 

Dette indtryk hænger muligvis sammen med billederne i videoen. Vi ser købmands-handel hele vejen igennem, bag ved alle pointerne. Netop dét er muligvis den slags handel der bevæger sig over på nettet og bliver automatiseret, så butikkerne erstattes af lagerbygninger fulde af robotter og droner, der leverer vores varer hjemme ved dørtrinet. 

e-shopping-mobile-retina

Så vil de små butikker være hvor vi køber alle de ikke-trivielle ting – livets krydderi, så at sige. Det vil til gengæld sige at “personalisering” betyder forskellige ting på tværs af det store billede – måske vil vi slet ikke være interesseret i at gøre vores dagligvare-handel til en sang og dans. Den vil være skræddersyet til vores husholdning, men det vil være lav-friktions-transaktioner, med absolut minimal kontakt til de handlende på markedet. 

Og så er det ikke engang sikkert. Folk kan faktisk godt li’ at købe ind til sig selv nogle gange – endda også de helt almindelige ting. Men det betyder ikke at indkøb af mælk og kartofler skal være en personlig oplevelse der blæser håret tilbage. Bare en fin én. Relationer med kunden over tid vil betyde mere end de individuelle “touch-point”-oplevelser. 

Så er der teknologien. Helt ærligt: Jeg tror ikke så meget vil forandre sig de næste ti år. Bortset fra at betaling vil blive en lille smule mere smart, så har vi simpelthen ikke nogle gode nok bud på værdi i pipeline’en lige nu. Det smarteste af de futuristiske betalingssystemer – remote checkout – bliver nok ikke så nemt at få op at køre, desværre (jeg er vild med ideen). Teknikken har faktisk været klar i mere end ti år, og det er ikke sket endnu – formentlig fordi det er sværere end vi tror at lave sådan et system stabilt, funktionelt og sikkert. Der findes eksempler – i Danmark har vi f.eks. “Rejsekortet”, som er belastet af mistillid, fordi selvom transaktionerne systemet skal håndtere er ret simple, så oplever folk alligevel at det trækker for mange penge af den ene eller den anden grund. Ikke hele tiden, selvfølgelig, men tit nok til at det bekymrer folk. 

will-smith-vr-headset-crp

Den slags mistillid vil slå et “remote checkout”-system ihjel før det kan komme igang. Og så er der også de åbenlyse risici for hacking, spoofing m.m., der altid vil være ved trådløse systemer med bred adgang (her er Adam Savage fra Mythbusters med en historie om sine erfaringer med dette emne fra 2008)

Og de andre teknologi-spådomme – VR-shopping? Næsten helt sikkert ikke. Vi vænnede os til at shoppe på “maskiner” vi allerede havde alligevel, som vi var vant til, og havde lært at stole på – telefonen, TV, computere, smartphones. VR-headsets er ikke engang i nærheden af at være et levedygtigt produkt for almindelige, ikke-nørdede forbrugere og har ikke skyggen af tillid hos dem, de har intet bud på værdi for dem, prisen, som ligger på 6-10.000,- kroner, kommer ikke ned i nærheden af “køb for sjov”-niveau foreløbig, de skal være sluttet til en ret kraftig computer… de er højst et nicheprodukt lige nu, og så er ti år ikke særlig længe. 

Husk på, at det tog 3-4 år fra den første iPhone, før smartphones begyndte at være allestedsnærværende, og der var allerede smartphones før da. For VR, som er en langt større teknisk mundfuld, er et årti endnu mindre tid. Og så vil VR-shopping stadig være afhængigt af at alle forhandlere leverer høj-præcise, up-to-date 3D-modeller af hver eneste vare i deres sortiment. Hvis man har nogen erfaring med at skaffe produkt-billeder i høj opløsning, f.eks. til presse-brug, så ved man hvorfor dette er en udfordring. 

3D-print? Endnu værre. At printe nogetsomhelst i en kvalitet, så det kan bruges som et rigtigt produkt er p.t. begrænset til meget dyre high-end printere, betjent af en hel folk specialister. 

Det er i hvert fald mit syn på sagen. Som sædvanlig er man yderst velkommen komme tilbage og fortælle mig, hvor meget jeg tog fejl.