Bliver du en troldmand i Virtual/Augmented Reality?

Fik jeg buzzword-bingo? Virtual/Augmented Reality – kaldet VR og AR – er overalt i disse tider, og ikke bare i tech-verden; vi hører om det i forretningskredse, inden for brugeroplevelse, endda i ganske almindelig nyhedsdækning. Det må være den næste store ting, ikke? 

Ganske kort om det: Da jeg skrev denne artikel for lidt over tre år siden, da Facebook købte Oculus, fik vi at vide, at der ville ske en VR-dreven transformation af forbruger-verden inden for 3-4 år. Det er stort set det samme vi stadig hører – såeh, ja, vi skal nok tage forudsigelserne med et gran salt. 

Mit område er imidlertid menneske-maskine relationen og relationerne mellem forretninger og publikum. Lad os tale om emnet i den kontekst – vi starter med en video: 

Hvis du har set Microsofts præsentations-video for Hololens fra 2015, ser dette formentlig bekendt ud. Ideen er, at når man kan blive fuldstændig rullet ind en virtuel verden – eller få sin rigtige verden udbygget med virtuelt content – så er vejen åben for, at alle kan bygge hvad som helst i et fuldstændig overbevisende, funktionelt 3D-univers. 

Til det vil jeg gerne sige… nej. Hvis folk køber denne teknologi i forventningen om at blive i stand til at bygge deres egen virtuelle Iron Man-dragt eller Millenium Falcon uden nogen forudgående erfaring i design og konstruktion, så bliver skuffelse den fremherskende reaktion. 

“Og hvor ved du så det fra, Karl Smart?” – det vil jeg gerne svare på med et mod-spørgsmål: Kan du bygge en realistisk model af Eiffel-tårnet i LEGO? 

Ja, selvfølgelig kan du det. Hvis du er en dygtig LEGO-bygger. Hvis ikke, så nytter det ikke, at “værktøjerne”, d.v.s. klodserne, er så simple at selv et barn kan finde ud af hvordan de virker. Ler er også simpelt, og hammer og søm, men det betyder ikke at enhver kan dreje en krukke eller bygge et skur. 

Der findes simpelthen ikke nogen smutvej, der kan gøre alting lige simpelt, uanset hvor komplekst det måtte være. Det kommer helt an på hvad man prøver at opnå. 

Tillokkelsen ved videoer som denne er åbenlys – det ser ud til at være totalt nemt, og vildt sjovt! Hvad de fleste ikke har nogen erfaring med er at virksomheder har stræbt efter at lave nemme 3D-modellerings-programmer i mange år. Det vender vi tilbage til om et øjeblik, når vi har fejet påstanden om at “3D-modellering foregår på en 2-dimensionel skærm” til side; det er teknisk set korrekt, men rent funktionelt er det en decideret løgn. Når man 3D-modellerer fungerer skærmen ikke som et plan, men som et vindue, gennem hvilket man ser ind i det virtuelle rum. Man bruger specialiserede værktøjer, styret med mus og tastatur, til at række ind gennem dette vindue og bearbejde denne virtuelle verden. 

Prøv lige at se videoen igen. Lagde du mærke til, at brugeren holder virtuelle værktøjer i hænderne mens hun manipulerer modellen? Det er præcis det samme. Man ser stadig en symbolsk repræsentation af at række ind i den virtuelle verden – det har ikke ændret sig en pind af at skærmen er blevet viklet hele vejen rundt om hovedet. 

Tilbage til de dér nemme 3D-programmer. “Jamen de nye værktøjer er meget mere intuitive”, siger du måske efter at have set videoen, men har du prøvet SketchUp? MeshMagic? Tinkerplay? Minecrafter du? Sjov og intuitiv 3D-byg/modellering er der lavet masser af, og de har én ting til fælles: Man bliver nødt til at blive god til dem, før man kan lave gode ting med dem. En af de ting, brugerne af Second Life hurtigt indså, var at selvom bygge-værktøjerne i dén verden var skabt med præcis samme formål som Blocks – for at gøre enhver i stand til at bygge hvad hjertet begærer – så skulle man øve sig og øve sig og øve sig, hvis man ville gøre sig håb om at skabe noget, der ikke lignede præcis hvad det var: Nogle præ-definerede elementer, bøvlet sammen af nogen der ikke aner hvad de laver. Værktøjerne var tilgængelige for alle, men det var en forsvindende lille del af brugerne der byggede overhovedet, for ikke at tale om at bygge noget fedt. 

Jeg skal nok lige understrege, at jeg ælsker hi-tech. Jeg glæder mig til at spille fordybende spil i VR, når det på en eller anden måde bliver til noget – det har jeg gjort siden min første VR-oplevelse i starten af 00’erne. Jeg vil have et Tony Stark head-up display. Men jeg vil også gerne have, at alle de ting virker godt. 

Jeg er også stærk modstander af at vildlede vores kunder. Det er påstanden om, at “enhver kan…”, den er gal med; jeg bryder mig ikke om, at vi lokker folk til at tro, at komplekse, imponerende ting bliver totalt nemme for enhver at udføre takket være vores dims. Vi ved jo godt, at en forretning kommer længere ved at leve op til de forventninger, man stiller i udsigt.