Almindelige misforståelser, korrigeret
Jeg vil gerne starte med at gøre det klart, at jeg ikke er ude på at fornærme nogen – jeg håber ikke, at det, du skal til at læse, får dig til at føle, du må forsvare dig; det er bestemt på ingen måde ment som en anklage.
Jeg mener det – og jeg siger det, fordi emnet er lidt vigtigt, især hvis man med “lidt” mener “meget”. Desværre er det tit sådan, at forsøg på at tage fat i det opfattes som en form for sarkasme eller kritik, men det er det altså ikke!
Der eksisterer bare nogle uheldige misforståelser omkring brugeroplevelse og -forståelse, måske fordi feltet er utilstrækkeligt defineret, rent formelt (et forhold, jeg gør mit til at ændre, som man ser).
Her er tre af dem:
Nummer 1. – brugeroplevelse handler om design af websider og programmer – det er noget digitalt
Det er naturligvis ikke rigtigt; hvis man bruger noget, hvadsomhelst, er man en bruger.
Du bruger din bil, din dåseåbner, supermarkedet, et par sko, en pen og et kreditkort, du er brugeren af alle disse ting, og talløse andre. På samme måde er det at opleve også til stede i alt, vi gør – vi oplever, selv når vi sover! Med andre ord: Du har en brugeroplevelse hele tiden. Ikke bare når du bruger en app eller læser denne blog, men altid. Det betyder, at man kan tale meningsfuldt om Brugeroplevelsen, uanset hvad man designer eller skaber.
Jeg bringer dette punkt op, fordi der er en vis tendens til, at folk, der ikke er IT- eller digital-interesserede eller arbejder med computere, zoner ud, når man begynder at tale om brugeroplevelse – ikke fordi de er uhøflige, men fordi de ikke tror, det er relevant for dem at høre eller tale om.
Men det er det.
Nummer 2. – det er et spørgsmål om data
Jeg berørte dette sporadisk i min artikel om Big Data vs. Brugeroplevelse – denne ide om, at når vi har data nok, så kan vi vide alting om vores brugere, og være i stand til at skabe vores produkter direkte til deres behov i et 1:1 forhold.
Lad os, i denne omgang, ignorere de tekniske aspekter (som det forhold, at det det måske er umuligt at håndtere datasæt af denne størrelse uden brug af en kunstig intelligens, som endnu ikke eksisterer) og i stedet spørge, om vi et eneste øjeblik tror på, at det på nogen måde er meningsfuldt at gribe alle mulige bidder og stumper af registreret aktivitet – d.v.s. sociale medier, email, indkøbsvaner, GPS-data m.m. – ud af cyberspace, strikke dem sammen, og kalde resultatet en brugbar repræsentation af et menneske?
Jeg tror ikke, særlig mange af os ville føle det særligt behageligt at tænke på, hvis nogen gjorde dét med os selv – og hvis jeg ikke kan repræsenteres meningsfuldt på den måde, hvad får mig så til at tro, at andre kan?
Der findes faktisk noget, der hedder “den menneskelige faktor” – og den er ikke spor mystisk eller overnaturlig, den er bare ikke er umiddelbart tilgængeligt for computer-baserede værktøjer. Derimod er den fuldt tilgængelig for ét af de vigtigste værktøjer, vi bruger inden for brugerforståelse: Empatien.
Det vender jeg tilbage til i en senere artikel. Update: Empati-artiklen er oppe – værsågod.
3. – det er et spørgsmål om smag
“Folk er jo så forskellige, ikke? – og sagde Henry Ford ikke også noget om, at hvis han havde spurgt folk, hvad de ville have, havde de sagt ‘en hurtigere hest’? Hvordan skulle vi kunne skabe en brugeroplevelse, der passer til alle vores brugere, når de alligevel vil have alle mulige forskellige ting?”
Joeh, men i design bruger man jo masser af tid på æstetiske overvejelser – farve, overflade, duft, facon m.m. – som yderst betydningsfulde faktorer for produktets succes, og vigtige få til at passe præcis til den målgruppe, man sigter efter.
Det er præcis det samme, vi gør med brugeroplevelsen.
Tænk på det sådan her: – hvis du gerne vil designe en ur-rem i silicone, men ikke lige ved noget om det materiale, eller hvis du vil lave en champagnekøler i sølv, men er en middelmådig kleinsmed, i sådanne tilfælde finder du en fagmand inden for emnet, og allierer dig med ham for at opnå det resultat, du har i sinde.
På samme måde kan du alliere dig med sådan en som mig for at sikre dig, at det, du laver, har den virkning i din målgruppe, som du ønsker.
Også: Henry Ford har vist aldrig sagt det dér berømte citat.
